top of page

Klaver 
 

Klaverundervisning,
skræddersyet til dig

Drømmer du om at kunne spille klaver eller blive endnu stærkere på tangenterne?

Klaverundervisningen hos RebeccaMusik foregår individuelt og tilrettelægges, så den matcher netop dit niveau, uanset om du er begynder eller øvet.
Jeg har specialiseret mig i at undervise den voksne målgruppe og i den forbindelse vil jeg understrege, at det underordnet om du er 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90år eller mere - Du kan sagten lære at spille klaver, så snart motivationen og viljen er tilstede. Hvis du drømmer om at kunne spille klaver og kan afse et par minutter dagligt til at øve dig, Og du har tangenter at øve på derhjemme, så er det da bare med at komme i gang.
God undervisning og øvelse gør mester er der noget om og det er altså ikke helt ved siden af. Jeg er garant for den gode undervisning og du er garant for øvningen,  så spiller det. For at du kan starte til klaver er det selvfølgelig helt afgørende, at du har et klaver/ flygel/ elklaver at øve på derhjemme. OG mindst lige så vigtigt er det, at det er dit eget ønske at kunne spille klaver. For det er i særdeleshed lysten, der driver værket, når det kommer til at lære at spille et instrument.
Klaverundervisningen hos RebeccaMusik har både sit afsæt i den rytmiske og den klassiske musik. Og dette tilpasses den enkelte elevs ønske og niveau. Der er mange teknikker, der er hensigtsmæssige at lære fra den klassiske musik, hvorfor fokus kan være der i en periode, omend hjertet banker for det rytmiske.

Undervisningen foregår i Herning. Der undervises enten på dansk eller engelsk alt efter ønske.

Priser og tilmelding:

                                                                                               




 
"Jeg har det sidste år haft fornøjelsen af at få klaverundervisning hos Rebecca... En stor opgave hvor vi er startet helt fra scratch med at knække koden for at læse noder og samtidig få fingrene til at “lystre”:-) Rebecca har med sin positive og humoristiske tilgang, hendes store engagement samt evne til at spotte hvordan jeg lærer bedst skabt det perfekte læringsrum for mig - et rum hvor niveau, ønsker og mål går op i en højere enhed. Derudover er undervisningen i høj grad præget af Rebeccas talent og passion for musikken  - hvilket smitter og giver mig lyst til at lære mere:-)"
Mette H. 45 år, pædagog

2019 by RebeccaMusik. Proudly created with Wix.com

bottom of page